-- / -- / --
-- / -- / --

DK:ONLINE BOOKINGBETINGELSER
Generelle oplysninger om online booking hos Nab Strand Camping. Ved booking via Nab Strand Campings online bookingsystem accepterer du nedenstående handels- og bookingbetingelser.

BETALING
Alle priser i online bookingsystemet er angivet i danske kroner (DKK) inklusive moms og afgifter, medmindre andet er oplyst. Eventuelle priser angivet i euro er alene vejledende.
Betaling kan foretages med de betalingskort, der accepteres i bookingsystemet, herunder Visa, Mastercard og Maestro. Ved brug af udenlandske betalingskort kan der forekomme gebyrer afhængigt af kortudstederen.
Beløbet trækkes i forbindelse med gennemførelsen af bookingen.

SIKKERHED VED ONLINE BETALING
Du kan trygt handle via vores online bookingsystem. Betaling sker gennem en sikker og krypteret forbindelse, som beskytter dine oplysninger under hele betalingsforløbet.

BOOKINGBEKRÆFTELSE
Når din booking er gennemført, modtager du en bookingbekræftelse på den oplyste e-mailadresse. Det er dit ansvar at kontrollere, at oplysningerne i bekræftelsen er korrekte.
Har du ikke modtaget en bookingbekræftelse kort tid efter bookingen, bedes du kontakte os på email:  info@nabstrandcamping.dk

ÆNDRING AF BOOKING
Ønsker du at ændre din reservation, skal dette ske skriftligt via e-mail til info@nabstrandcamping.dk. Bemærk at ændringer kan ikke foretages telefonisk.

BOOKING OG OPHOLD
Det bookede ophold gælder for den periode, der fremgår af bookingbekræftelsen.
Ankomst og afrejse skal ske inden for de tidspunkter, som er oplyst i bookingbekræftelsen eller på campingpladsens hjemmeside.
Reservationen kan ikke overdrages til andre uden campingpladsens skriftlige accept og kan ikke ombyttes til kontanter.

Såfremt gæsten ikke ankommer på den aftalte ankomstdato, og der ikke på forhånd er indgået en aftale med campingpladsen om senere ankomst, forbeholder Nab Strand Camping sig retten til at disponere over den reserverede plads eller hytte fra den efterfølgende dag kl. 14.
Manglende ankomst eller afkortning af opholdet berettiger ikke til hel eller delvis refusion af det reserverede ophold.

AFBESTILLING OG REFUSION
Camping og hytter:
Ved afbestilling mere end 14 dage før ankomst tilbagebetales det indbetalte beløb med fradrag af et administrations- og afbestillingsgebyr på kr. 400,00
Ved afbestilling mindre end 14 dage før ankomst tilbagebetales 50 % af det samlede beløb for opholdet,
Påbegyndte ophold refunderes ikke, og den reserverede periode er bindende.

FORTRYDELSESRET
Vi gør opmærksom på, at booking hos Nab Strand Camping ikke er omfattet af fortrydelsesretten i Forbrugeraftaloven.
Salg af overnatning (herunder hytter, camping, sommerhuse m.v.) er undtaget fra fortrydelsesretten i henhold til Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12.
Den foretagne booking er derfor ikke omfattet af den almindelige 14 dages fortrydelsesret.


PERSONOPLYSNINGER
Nab Strand Camping registrerer navn, adresse, e-mailadresse og øvrige oplysninger, som afgives i forbindelse med bookingen.
Oplysningerne behandles fortroligt og videregives ikke til tredjepart, medmindre det er nødvendigt for gennemførelsen af bookingen eller følger af gældende lovgivning.
Oplysningerne opbevares i henhold til gældende lovgivning.

COOKIES OG SIKKERHED
Hjemmesiden anvender cookies og sikre forbindelser for at beskytte de oplysninger, du afgiver.

PRISFEJL
Nab Strand Camping tager forbehold for prisfejl, tastefejl, udsolgte enheder samt øvrige fejl i online bookingsystemet og på hjemmesiden.

REKLAMATIONER
Hvis du ikke modtager din bookingbekræftelse, og du heller ikke har modtaget en fejlmeddelelse fra systemet, bedes du kontakte os hurtigst muligt.
Klager over bookingforløbet, selve bookingen eller opholdet skal fremsættes inden for rimelig tid efter, at fejlen er eller burde være opdaget.
Alle henvendelser behandles hurtigst muligt, og Nab Strand Camping vil tage stilling til, om der skal ske refusion, prisnedslag eller anden kompensation.

VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER
Nab Strand Camping Aps.
Kildegaardsvej 8, Aastrup
5600 Faaborg
Danmark


Telefon: +45 22 12 31 32
E-mail: info@nabstrandcamping.dk


CVR-nr.: 19576396

Payment methods


Rules for booking

Kontakt os hvis du har spørgsmål og gerne på mail info@nabstrandcamping.dk

Contact information

Nab Strand Camping
Kildegårdsvej 8
DK-5600 Faaborg
CVR 195776396

Telefon: +45 22 12 31 32
Email: info@nabstrandcamping.dk

Campingpladsens åbningsperiode:
30. april 2026 til 4. september 2026

Receptions åbningstider:
Alle dage: 8-10 og 14-18

 
Powered by